Igen i år vil vi forsøge at gøre det, vi lige nåede at få gjort inden alt det der med lockdown, karantæne og virus begyndte. I slutningen af februar 2020 var vores virksomhed inde i vanskeligheder. Vi mistede mange af de rigtigt gode medarbejdere. Om de fik gode tilbud fra vores konkurrenter, ved jeg faktisk ikke. Men det, som jeg ved med sikkerhed, er, at mange af de medarbejdere, som vi mistede, har spurgt os, om de kunne komme tilbage. Den første af dem spurgte, allerede en måned efter at han havde forladt os. Den sidste spurgte så sent som for en uges tid siden.

Måtte gøre noget

Tilbage i februar følte jeg mig derfor tvunget til at gøre noget for at få mine medarbejdere til at forstå, at deres arbejdsplads er værdifuld. For dem og mig. Jeg gik derfor i tænkeboks i flere uger. Jeg nåede frem til, hvad mine og min virksomheds værdier er. Nogle af dem er, at vi er et stærkt team, der passer på os. Viser menneskelighed og forsøger at blive bedre til det, vi gør.

Da jeg så de stikord på min liste over værdierne, var der et ord, jeg hele tiden tænkte på: Et Team. Så jeg ringede til en arrangør af firmaevents – https://www.vikinggames.dk/ – og forhørte mig, om de kunne påtage sig at lave noget teambuilding, som sigtede specifikt på, at alle mine medarbejdere fik forståelse for, at når de er et team, så er de stærkere.

God snak

Jeg fik en rigtig god snak med en af dem, der ejer den lille virksomhed. Han talte meget om værdierne af at lære at lytte, og af at finde ud af, at kollegaerne eller medarbejderne har evner, som vi ikke ser i det daglige arbejde. Det var en ualmindelig sød fyr, jeg talte med, og jeg fik da besked på endelig bare at vende tilbage, hvis jeg havde flere spørgsmål omkring teambuilding. Det virkede næsten, som om at jeg havde fået en gratis konsulent hæftet på.

Det skal være sjovt

Der gik nogle dage, hvor jeg tænkte på de ting, vi havde talt om. Så ringede jeg op igen og spurgte lidt mere ind til de aktiviteter, han laver for virksomheder. Han forklarede mig, at han vægter meget, at det både skal være sjov teambuilding, men at det også skal være teambuilding for alle. Med alle mente han, at folk i alle aldre og med forskellig fysisk kondition skal kunne være med. Han nævnte for mig, at han har et event, som han kalder for highlandgames. Det er et helt sæt af forskellige teambuilding aktiviteter, der udnytter både fysisk styrke og intellektuel snilde. Altså et sæt aktiviteter, der både sigter på at få folk til at grine og folde sig ud. Samtidigt med, at de lærer alle deltagerne noget om hinanden. Han fortalte, at han har haft succes med de aktiviteter, og at de kan udføres i forskellige miljøer: I naturen i byen eller på kontoret.

Jeg besluttede derfor, at vi alle skulle på en teambuilding dag. Det var den rigtige beslutning. Det kunne vi mærke fra den første arbejdsdag efter en sjov dag med highlandgames og efterfølgende whiskysmagning.