En bodeling handler sjældent om jura i abstrakt forstand. Den handler om, hvem der beholder huset, opsparingen og pensionen, når to liv skal skilles ad. Og udfaldet er i vidt omfang afgjort på forhånd, af én ting: om I har en ægtepagt, og hvad der står i den.

Det er også et område, hvor rådgivning tidligt sparer konflikter senere. Håkonsson Advokater i Horsens hjælper med separation og skilsmisse, og vil du forstå selve forløbet fra begæring til afgørelse, kan du læse mere om, hvordan en skilsmisse foregår, her. Bidrag er en anden ofte overset post, og her er reglerne om ægtefællebidrag værd at kende.

Delingsformue, ikke fælleseje: sproget, der forvirrer

Her er en detalje, der afslører, hvor gammel en artikel er: bruger den ordet “fælleseje”, er den ikke opdateret. Ægtefælleloven trådte i kraft 1. januar 2018 og afskaffede begrebet. I dag hedder det delingsformue, og ægtefællernes samlede delingsformue udgør et formuefællesskab.

Hvorfor overhovedet skifte et indarbejdet ord ud? Fordi mange forvekslede “fælleseje” med noget, ægtefæller ejede i fællesskab, altså sameje. Det gør de ikke. Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin egen formue og hæfter for sin egen gæld. Delingen sker først ved ophør. Ændringen var sproglig, ikke juridisk, men den fjerner en misforståelse, der har kostet dyrt i mange køkkenbordssamtaler.

Uden en ægtepagt er I som gift automatisk underlagt formuefællesskab. Det betyder ligedeling af delingsformuen ved separation eller skilsmisse: det, hver af jer bringer ind, og det, I sparer op undervejs, lægges sammen og deles på midten. Vil I noget andet, kræver det en ægtepagt.

Særeje: greb, der ændrer delingen

Særeje er formue, der holdes uden for delingen. Ægtefælleloven giver flere varianter, og de kan kombineres:

• Fuldstændigt særeje: holdes ude af delingen ved både skilsmisse og død.
• Skilsmissesæreje: er særeje ved skilsmisse, men indgår i delingen ved død.
• Kombinationssæreje: en blanding, der typisk beskytter den længstlevende.
• Sumsæreje og sumdeling: her aftaler I et bestemt beløb som enten særeje eller delingsformue, en nyskabelse fra 2018.
• Brøkdelssæreje: opstår, når et aktiv er købt delvist for særeje og delvist for delingsformue, og deles så efter samme brøk.

Valget mellem dem er ikke kosmetik. En andelsbolig, en virksomhed eller en arv fra forældrene kan ende helt forskellige steder alt efter, hvilken model I vælger.

Tinglysning: kravet, folk overser

En ægtepagt, begge har underskrevet, er ikke nødvendigvis gyldig. Efter ægtefællelovens § 20 er en ægtepagt kun gyldig, når den er underskrevet af begge og tinglyst i personbogen. Underskriften alene gør altså intet. Springer man tinglysningen over, er aftalen juridisk luft, og det opdager man værst tænkeligt: midt i en bodeling, hvor den ene part pludselig hævder, at “vi jo aftalte særeje”.

En krølle, som få kender: siden 2018 er indholdet af tinglyste ægtepagter ikke længere offentligt tilgængeligt. Jeres aftale forbliver privat, hvilket for mange er en lettelse.

Fuldstændigt særeje og døden

Fuldstændigt særeje har en konsekvens, der overrasker enker og enkemænd. Den længstlevende kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes fuldstændige særeje. Vælger I den model for at beskytte en virksomhed mod deling ved skilsmisse, kan I samtidig komme til at afskære den efterlevende fra en tryghed, I aldrig havde tænkt på. Det er præcis den slags dobbelthed, der gør, at ægtepagt og testamente bør tænkes sammen.

Pension: posten, folk glemmer i bodelingen

Spørger man et par, hvad der skal deles ved en skilsmisse, nævner de sjældent pensionen. Men den er ofte den største enkeltpost i formuen.

Udgangspunktet efter ægtefællelovens § 34 er, at hver ægtefælle udtager sine egne “rimelige” pensionsrettigheder forlods, altså uden at dele. En almindelig arbejdsmarkedspension regnes som rimelig. Har den ene derimod indbetalt langt ud over det sædvanlige, kan den overskydende del skulle indgå i delingen. Og har ægteskabet varet under fem år, holdes pensionerne helt uden for delingen.

Hvad gør man så, hvis den ene har en stor pension og den anden næsten ingen, typisk fordi vedkommende har været hjemme med børnene? To veje findes. Lovens kompensationsregler kan give den svagest stillede et beløb. Alternativt kan man på forhånd aftale ligedeling af pensionens værdi i en ægtepagt efter § 15. Pointen er, at det skal ske i tide. Når samlivet først er brudt, er mulighederne for at aftale sig frem stærkt begrænsede, og så gælder lovens udgangspunkt, hvad enten det passer jer eller ej.

En ægtepagt er derfor ikke et udtryk for mistillid. Den er et sæt spilleregler, I selv skriver, mens I stadig er enige, i stedet for at overlade dem til en skifteret på et tidspunkt, hvor I ikke længere er det.