Min datter er 14 år gammel. I sidste måned kom hjem fra ridning. Hun får undervisning en gang om ugen. Hun var ulykkelig. Jeg spurgte hende om, hvad der var galt. Var hun faldet af hesten. Havde hendes instruktør skældt hende ud, fordi hun tager for hårdt fat i tøjlerne? Hun fortalte mig, at hun ikke var blevet skældt ud. Tværtimod, hun havde fået en masse ros, fordi hun klarede timen godt med den nye hest som hun red. Men hesten, som hun sædvanligvis låner til undervisningen, har fået en sceneskade. Hendes instruktør havde fortalt hende, at den skal stå i sin boks i mindst 3 måneder – måske endnu længere, før end de kan ride på den igen. Den skal hvile benet. Det var derfor, hun var ulykkelig. Hun elsker den hest.

Hvordan er det sket?

Jeg spurgte hende, om hun vidste, hvordan den skade på hesten var opstået. Det var hun ikke helt sikker på, men hun har en idé om, at den var blevet redet af mange forskellige, fordi den er populær, når de holder lokale stævner. Og under træning har den så fået den skade. Hun var bare ulykkelig, fordi hun synes, at det er uretfærdigt, at rideskolens bedste hest nu ikke kan få lov til at komme på fold i hele sommerperioden.

Jeg tænkte sådan set ikke mere over det. Men min datter insisterede på at komme ned til rideskolen noget oftere. Hun ville gerne være med, når dyrlægen kom for at se til hendes yndlingshest. Hun havde fået lov af rideskolens administrator til at være med.

Tennisalbue

Første gang, han kom for at se til hesten, efter at skaden var sket, var han ikke særlig optimistisk. Han talte om, at det er en total forvridning af scenen, der forbinder hestens tæer med foden. Det kan tage meget lang tid, sagde han. Han havde forklaret hende, at det er en form for tennisalbue, som hesten har fået. Hvis man altså kan lave den analogi, til mennesker. Hun havde spurgt meget om, hvad der er galt med dyret, og han havde prøvet at forklare hende situationen. Jeg var sådan set meget rørt over dyrlægens tålmodighed med hende. Hun kan være ret irriterende, men åbenbart kunne han mærke, at hun virkeligt holder af den hest.

Behandling hos fysioterapeut

Jeg har faktisk selv prøvet at have en tennisalbue, som jeg fik behandlet med fysioterapi i København i sin tid. Samme aften sad vi sammen for at læse lidt om sceneskader hos heste. Hun blev ret chokeret over at se, hvor mange heste, der faktisk bliver aflivet, fordi de får den slags skader. Deres ejere mener, at det er for dyrt at holde en ubrugelig hest opstaldet i op til 6 måneder.

Da hun så det, blev hun meget harm og erklærede med store ord, at når hun bliver voksen, så vil hun være dyrlæge og åbne et center for heste med sceneskader, hvor de kan få et godt liv. De kommer sig jo, hvis de får lov til få tid nok. Og hendes yndlingshest skal absolut ikke aflives, bare fordi den har fået en tennisalbue. Basta. Klare ord fra en 14-årig pige, der har masser af følelser og tid investeret i sin fritidsinteresse. Hun vil sikkert give den en god og lindrende massage også.