Sund livsstil med diabetes

Sukker og søde sager - sukkersygeMin svigerinde går forfærdelig meget op i en sund livsstil for både sig selv og resten af familien. Hun satser for eksempel meget på økologi, og fed mad og sukker er stort set tabu i deres hjem. Personligt synes jeg, at hun har en tendens til at gå for vidt, og min mand – hendes bror – mener direkte, at hun er skrub hysterisk.

Dertil kommer, at hun har en nærmest sygelig frygt for at pådrage sig en eller anden sygdom. Hun tjekker selv sit helbred på forskellige måder, blandt andet ved at bruge den blodtryksmåler, hun har anskaffet sig, mindst en gang om dagen.

Nu er hun kommet på den anden side af de 50 år, og hun fortsætter stilen helt ufortrødent. For eksempel løber hun mindst fem kilometer hver dag i al slags vejr, og hun holder sig da også i fin form, ligesom hun selvfølgelig er så slank, at hun nærmest er mager.

Hvad hun ikke har af bøger om kost og ernæring er ikke værd at skrive om, og hun bruger en masse tid på at følge med i alle de nye kostråd, der dukker op i medierne.

På den baggrund var det et temmelig stort chok for hende, da hendes mand for et halvt års tid siden fik konstateret, at han havde pådraget sig en diabetes 2, som også af nogle kaldes gammelmandssukkersyge.

Chokket blev bestemt ikke mindre af, at hendes mand efter mange års sund livsstil, som også har holdt ham pænt slank og i god form, kunne blive ramt af denne sygdom. Men hans læge havde forklaret, at i sjældne tilfælde rammer sygdommen altså også mennesker, der ellers ikke synes at være i risikogruppen.

Men det ramte under alle omstændigheder min svigerinde hårdt – jeg tror faktisk, at hun på en måde opfattede det som et nederlag. Hendes mand tog det meget mere roligt, for han kunne klare sig med at sluge en enkelt pille om dagen, for hans sukkersyge var af en så mild form, at det ikke var nødvendigt med indsprøjtninger af insulin.

Han blev af sin læge henvist til en diætist, som kunne give ham råd og vejledning om den daglige kost, og han brugte også en stiv klokketime på at høre hende fortælle om alle de ting i maden, han helst skulle undgå. Men ret beset var det spild af tid, for hans kones interesse for den slags gjorde, at de i mange år i familien stort set aldrig havde fået nogle af de ingredienser, som diætisten anbefalede ham at undgå.

Hun talte også om vigtigheden af motion, men det var nok også helt overflødigt, for min svigerindes mand tager med hende på den daglige løbe tur flere gange om ugen, så han får faktisk mere motion end den dosis, diætisten anbefalede ham.

Min svigerindes mand trøster sig med, at når han i forvejen lever op til de forskellige kostråd, er den eneste forandring for ham, at han skal tage en pille hver dag, og det er trods alt til at leve med.