Jeg er alvorligt bange for, at jeg er på vej ind i en depression. Det er muligvis ikke så alvorligt, men jeg har faktisk slet ikke ro i min krop. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at komme af med al den energi, jeg har i mig. Jeg løber om morgenen, træner hjemme på stuegulvet og går lange ture med min hund og kæreste. Alligevel, så kan jeg ikke falde til ro. Jeg savner at komme på arbejde. Det er forfærdeligt at gå her i venteposition og bare håbe på, at skolerne må åbne igen til marts.

Underviser i drama

Når her ikke er lukkede skoler, så underviser jeg på en drama og teater efterskole. Jeg underviser i skuespil og instruktion. Det er et spændende arbejde, jeg har. Og jeg får så mange gode ideer af de elever, jeg underviser. Det er utroligt at opleve, hvor meget fantasi og talent der findes. Jeg ser jo kun en brøkdel af, hvad der i virkeligheden findes. Og jeg savner eleverne. Det er altid sjovt at se dem i fuld aktion på scenen. Det er også hårdt en gang imellem at måtte fortælle en elev, at det bare ikke dur det, han eller hun laver. Det er noget, jeg altid har det dårligt med. At fortælle en elev, at der slet ikke er talent. Det er, som om jeg slår den helt unge og uprøvede sjæl ihjel. Hvor svært det end er at sige til en entusiastisk elev, at han eller hun ikke har evnerne til at være skuespiller, så har jeg alligevel valgt at gøre det. Jeg tror nemlig på, at det er bedst at åbne nye døre for dem så hurtigt som muligt. Lidt ligesom med Benny dengang.

Masser af opmærksomhed

Eleverne, som jeg er nødt til at skuffe, giver jeg en masse opmærksomhed. Jeg forsøger at vise dem, at der er så mange andre facetter på teateret, som trænger til dygtige mennesker. Fx havde jeg en elev, som slet ikke kunne finde ud af at stå på de skrå brædder. Jeg forsøgte at få hende til at beskæftige sig med scenografien. Det virkede. Hun blev fuldstændig vild med at male og at skabe kulisser. Da jeg så det, spurgte jeg hende, om hun mon ikke skulle slippe drømmen om at blive skuespiller. Jeg fik det korte svar, at det havde hun allerede opgivet alt om. Hun fortalte mig, også at hun vil studere kunsthistorie og fokusere på billedkunst – og at hun så bagefter vil søge ind på en teaterskole og beskæftige sig med scenografi. Det var en lettelse for mig, at jeg ikke skulle fortælle hende, at hun ikke har talent.

Masser af talent

Hun har talent. Hun troede bare på et forkert talent, hvis man kan sige det på den måde. I dag går hun i 3. g og er godt på vej. Hun har fortalt mig, at hun har et fritidsjob på et teater inde i byen, hvor hun hjælper med belysning. Hendes ophold på drama efterskolen har bestemt ikke været spild af tid for hende. Og jeg er glad på hendes vegne. Jeg savner det. Mit arbejde.