På søndag skal jeg gøre en god gerning. Hvis vejret er godt. Jeg skal til Hillerød og hjælpe min bedstemor. Jeg har lovet hende at være erstatning for den vinduespudser i Birkerød, som måtte ringe afbud til hende. Han havde været ude for en ulykke og må ligge i sengen i de næste 14 dage. Han skulle have været hos hende i går tirsdag. Men det blev jo ikke til noget. Men det var virkeligt godt, at han kunne ringe afbud til hende. Hun er sådan et af de mennesker, der bliver meget urolig, hvis en aftale ikke bliver holdt. Hun kan blive rystende nervøs, hvis man bare er 5 minutter forsinket og ikke får ringet til hende og fortalt, at man er 5 minutter for sent på den.

Ikke så vild med det

Jeg har lovet hende, at jeg er hos hende ved 11-tiden. Jeg har også sagt til hende, at det kan godt være, at jeg først ankommer 11:15. Det må hun finde sig i. Vinduespudsning er nemlig ikke noget, jeg er særlig vild med. Så jeg tror da lige, at jeg skal huske at købe lidt godt morgenbrød på vej derop. Så kan hun bruge tid på at brygge en kop formiddagskaffe og servere morgenbrød, inden jeg går i gang med at vaske hendes vinduer. Jeg er jo nødt til at finde på måder, som jeg kan beskæftige hende på. Med små, nemme ting, som fx brygning af en god kop kaffe og dækning af et fint bord til formiddagskaffe. Hvis jeg ikke gør det, så vil hun bare forstyrre mig hele tiden, imens jeg arbejder med vinduerne. Og de skal være rene. Hun har jo besluttet, at hun vil fejre sin 80 års fødselsdag. Og når min bedstemor fejrer fødselsdag, så skal det være noget med stor familiekomsammen. Noget med masser af mad – suppe, steg og is. Og sange. Og et hus, der er pinligt rent, inden gæsterne kommer.

Vinduerne skal skinne inden lørdag

Og festen skal holdes på næste lørdag. Så det er i sidste øjeblik, at vinduerne bliver pudset. Jeg tænker på, hvordan min søndag bliver. Trættende. Helt sikkert. Men hvad gør man ikke for sin bedstemor. Hun er jo en sød gammel dame. Har altid været så kærlig overfor mig. Og det var da også hende, der lånte mig pengene til den lille lejlighed, jeg købte i Valby for et års tid siden. Jeg er taknemlig overfor hende, fordi hun gjorde det. Hun har sagt, at det skal jeg ikke tænke på. Men jeg har lidt på fornemmelsen, at hun måske bruger det som et middel til at få mig til at komme og arbejde for hende. Uden at sige noget om det naturligvis. Sådan er hun bare. Det er ok.

Ville jeg selv finde fx en vinduespudser i Valby, når jeg skal have pudset mine vinduer? Nej, ikke endnu. Jeg har ikke pengene til det. Men jeg vil helt sikkert gøre det, når jeg har betalt mit lån fra min bedstemor af, og jeg få råd til det. Nu gør jeg det selv. Det er ikke professionelt arbejde, jeg laver. Men det er godt nok til husbehov.