Konferencefaciliteter

Min veninder ringede mig op: ”Skulle vi ikke se at få tid til en kop kaffe sammen, og lige få opdateret hinanden på, hvad der sker?” Det var jeg med på. Det er lørdag eftermiddag, og jeg har ikke noget på programmet, så vi blev enige om at mødes nede på den lokale café.

Vi satte os med hver sin kop kaffe. Hun med sin latte med ekstra mælk, og jeg med min lidt kedelige, almindelige filterkaffe. Jeg fatter ikke, hvordan hun kan drikke kaffe med mælk i. Det minder mig om, dengang jeg var lille, og skulle smage min fars morgenkaffe. Han sagde altid, at han ville hælde lidt mælk i, så den ikke er så bitter og så varm. Måske er det, fordi jeg hader mælk. Men mindet om min fars mælkede kaffe er måske grunden til, at jeg ikke forstår min veninde på det punkt. Jeg ved, at det var min fars måde at få mig til at drikke mælk på. Snedig fyr.

Konferencelokaler i indre København

Caféen er hyggelig, og vi sladrer og sladrer. Hun fortæller mig om sin kæreste, som er ved at bygge sin karriere op. Hun fortæller mig om sit arbejde. Hun er ved at finde konferencelokaler i København. Hun arbejder for en fagforening, og de skal holde en årlig kæmpekonference. Hun er stresset, siger hun. Hun fortalte, at forleden, da hun søgte på nettet efter ”konferencelokaler København”, kunne hun bare ikke stave ordene rigtigt. Det frustrerede hende at opdage, at hun var så stresset, at fingrene ikke ville taste ordene ind ligeså hurtigt, som hun plejer at kunne gøre det. Hun plaprede løs om alle faciliteterne, de har brug for. Om invitationerne, som ikke blev sendt ud til tiden osv. Jeg fik ikke et ord indført. Efter ca. 20 minutters lytten til hendes snak om at arrangere en konference fik jeg spurgt hende, om hun så endelig fandt de konferencelokaler i København, hun har brug for. Ja, det havde hun.

Lækre lokaler

Og så fik jeg en lang beskrivelse af dem. Om at de ligger tæt på metrostationen, og at de rigtigt flotte. Billederne, hun har set, er i hvert fald flotte. Hun fortalte, at hun skal hen og tale med menneskerne, som står for lokalerne på fredag, og at de virkede som rigtigt søde, da de aftalte mødet. Jeg sad der med min filterkaffe og nød solen, sagde ja og nej på de rigtige steder. Hørte egentlig ikke efter, hvad hun fortalte mig. Havde ligesom ikke brug for at høre om københavnske konferencelokaler. Og jeg kender jo min veninde temmelig godt. Når hun knevrer løs på den måde, er det, fordi hun virkeligt er stresset og bare skal have noget af krudtet ud af systemet. Hun er nemlig et utroligt energisk menneske, men når det er ved at koge over i låget på hende, så taler hun, som et maskingevær. Man får ikke et ord indført – de første 2 timer. Og ganske rigtigt. Efter 2 timers snak om at skulle organisere en konference spurgte hun mig pludseligt: ”Hvad med dig? Hvordan går det med dit nye job?”