Billige varmepumper

Her i landet, hvor jeg bor, er de største byer vokset gevaldigt i løbet af 70’erne og 80’erne. Det er faktisk sådan, at de største dele af byerne blev bygget i det årti. Der blev bygget tæt og højt. Ikke som i Danmark, hvor man byggede parcelhuse – typehuse – med have til. Nej, man byggede lejlighedskomplekser, og det gik hurtigt. Bygherrerne havde ikke altid tilladelse til det, men de byggede alligevel. Det siges i dag, at en typisk bolig har lavt til loftet i badeværelset. Og ja, det er rigtigt. Badeværelserne i bygningerne fra de årtier er altid små, og der er lavt til loftet. Hvis man er over 1,80 meter høj, kan det være besværligt at tage sig et brusebad! Hvorfor? Jo fordi man lagde altid varmtvandsbeholderen ind over badeværelset, og det skulle være rimeligt nemt at komme til den. Dengang var teknologien ikke så veludviklet, som den er i dag. Der var ikke noget, der hed varmepumper. Man var derfor nødt til at varme vand op på sådan en ’fra-gang-til-gang-basis’. Hver gang man skulle i bad, måtte man tænde for vandvarmeren, ca. 20 minutter før badet skulle tages.

I dag er de billige

Og de her vandvarmere gik altså ret hurtigt i stykker. For at sige det mildt. Hvis man glemte at slukke for den, kunne det ske, at den lækkede, og vandet fossede ud. Ingen vandalarmer, eller systemer, der kunne advare om, at noget er galt.
I dag kan man både få dyre og billige varmepumper, man kan få forskellige alarmsystemer og affugtere. Men alligevel, så bliver badeværelserne stadig planlagt som de små rum. Ofte bliver de placeret i et hjørne, hvor der ikke er vinduer. Til gengæld bliver der så sat stærke ventilatorer op, som kan holde fugten fra en families badebehov i skak. Er man så heldig at bo i en lejlighed, hvor der er et vindue i badeværelset, så er det som regel så lille, at det skal stå åbent uafbrudt, for at udluftningen kan ske. De lokale bygherrer har dog efterhånden lært, at det er fornuftigt at planlægge en ny lejlighed sådan, at der ikke kun er plads til håndvask, toiletkumme og måske et badekar. De har efterhånden fået øjnene op, for at et badeværelse skal være et rart sted at opholde sig. Uanset om man bare skal tisse, eller gerne vil tage sig et langt varmt bad efter en kold dag.

Der skal være plads

De er også ved at få øjnene op, for at der gerne må være plads til en vaskemaskine og en tørretumbler i et badeværelse. Det samler, ligesom alle installationerne, og man undgår, at en lækket vaskemaskine hælder vand ud i hele køkkenet eller på balkonen, hvor mange mennesker stadig har deres vaskemaskiner stående. Og så har bygherrerne også forstået, at folk ikke længere bare køber en lejlighed, fordi de har brug for et sted at bo – og det skal gå hurtigt. De forstår endelig, at det kan betale sig at ansætte en arkitekt med god æstetisk sans til at hjælpe dem med at bygge lejligheder, folk er glade for at bo i. Boligkøbere her i landet er i dag meget mere kritiske og bevidste, end de var for 30 – 40 år siden.