Nu står du måske nede i byggemarkedet eller trælasten. Du har fået en julegave, som skal byttes. Du fik en fugepistol. Og den har du slet ikke brug for. Og din bror, som gav dig den, har du mest af alt lyst til at forbande. Han vidste godt, at du allerede har to fugepistoler – elektrisk og manuel. Der er travlhed i butikken, og du har faktisk travlt. Du vil jo gerne hjem og bygge videre på det lille projekt, du har fået sat i gang her i løbet af juleferien, der lige er overstået. Du henvender dig i forretningens informationscenter og får et tilgodehavende kort, som du kan bruge ved kassen, når du har fundet det, du har brug for. Og du går så der og kigger på værktøj. Du har ikke brug for en ny sav. Du har heller ikke brug for en fugtighedsmåler. Du ved faktisk ikke helt præcist, hvad du har brug for.
Ned i byggemarkedet?
Du ved dog, at du ikke har lyst til at komme tilbage til byggemarkedet. Der er lidt koldt. Der er larm. Det er faktisk ikke en behagelig oplevelse at komme i et byggemarked, når det er koldt udenfor. Derfor er du fast besluttet på, at du vil bruge det bevis på penge, du har til gode. Nu. I dag.
Og hvad kan du så finde. Ja, der er mange muligheder. Du kan fx vælge at købe et lidt usædvanligt, men nyttigt stykke værktøj. Fx et borsving. Det vil din store søn få gavn af, når han kommer og hjælper (læs: Forstyrrer) dig ude i værkstedet.
Alle har brug for skruetrækkere
Du kan også vælge at købe et skruetrækkersæt. Og det vil jeg faktisk anbefale, at du gør. Et skruetrækkersæt kan måske virke som lidt af en luksus – eller som blær. Det er det måske også. Men tænk på det sådan her: Der er et menneske, der har givet dig en gave, som du bliver nødt til at bytte. Det menneske har villet gøre noget godt for dig. Måske ikke ligefrem forkæle dig. Men det har tænkt på dig, og det ved, at du godt kan lide at gøre tingene selv. Kan du forklare mig, hvorfor du derfor ikke må forkæle dig selv med fx et skruetrækkersæt?
Det skulle da bare mangle. Et skruetrækkersæt er også nyttigt. Hvor ofte har du ikke stået i den situation, hvor den skruetrækker, du har fundet frem, ikke passer til skruen – og du har derfor brugt tid på at finde den rigtige skruetrækker. Og du ved jo godt, at den ikke lige var der, hvor du troede. Der gik for meget tid med at finde den. Et skruetrækkersæt kan hjælpe dig i sådanne situationer, fordi du får skruetrækkerne i en samlet pakke. Og er det ikke bare de almindelige, manuelle skruetrækkere, så får du ofte de der skruetrækkerbor i en samlet pakke. Og dem kan du så sætte i din boremaskine. Det er nemt at transportere. Det er nemt at finde lige præcist den rette skruetrækker. Det sparer dig for irritation over ikke at have fundet den rigtige skruetrækker dernede i bunden af værktøjskassen. Og det sparer dig tid, fordi du ikke behøver at lede efter en anden.