Gud ske tak og lov for internettet. Selvom jeg bor på den anden side af kloden end der, hvor jeg er født, så kan jeg godt lide at lytte til dansk radio og danske nyheder. Og jeg har lige hørt en temmelig bekymrende nyhed fra Danmark. Jeg håber ikke, at mine søskende falder i den fælde. De hører ellers til, gør det selv folket. Det, jeg hørte, var, at der stadigvæk bliver solgt tagplader, der er fyldt med asbest via nettet. Det troede jeg, faktisk var totalt forbudt. Men åbenbart ikke. Det er jo forfærdeligt, at folk stadig kan købe produkter med asbest. Det skal de altså sætte en stopper for derhjemme.

Forbudt her

Her i landet, hvor jeg bor, er den slags blevet forbudt på det strengeste for mange år siden. Og jeg troede, at Danmark var meget længere fremme med hensyn til den slags produkter, end vi er. Sikke en overraskelse at opdage, at sådan er det slet ikke.
Her i landet bliver man faktisk sat i brummen, hvis man bruger forbudte produkter i nyt byggeri. Eller hvis man bruger forbudte produkter, når man renoverer en ældre bygning. Og bliver der konstateret, at der er asbest i dele af ens ejendom, så er det påbudt, at man tilkalder specielt uddannede håndværkere, der kan fjerne dem. Det kan være en kostbar affære, vil jeg lige sige. Men her i landet er lovgivningen på det område meget hård. Heldigvis kan man sige.

Fejl og mangler ved fast ejendom

Vi har sådan en bureaukratisk stat, men der er nogle gode ting. Fx hvad angår fast ejendom. Det er påbudt, at inden et salg eller køb, så skal der laves en kontrol over ejendommen. De kalder det for noget, der svarer til” kontrol over fejl og mangler ved fast ejendom.” Den skal foretages, inden købsaftalen skrives under. De siger, at det sigter på, at både køber, og sælger, kan være trygge ved handelen. At der så kan bøjes lidt i reglerne, er en helt anden sag. Det vil jeg ikke tale om her.

Jeg tænker, at landets regler med hensyn til køb og salg af fast ejendom er så strenge, fordi fast ejendom er en del af den sociale sikring, folk har her. Vi har jo ikke en veludviklet velfærdsstat. Selvom tingene er blevet bedre i de sidste år, så er der stadigvæk mange mennesker, der foretrækker at sætte deres penge i fast ejendom. De tror, at det vil være en god investering. En ejendom kan altid sælges, mener de.Især så længe der ikke er bøvl med naboen.

Gode advokater på banen

Det har så vist sig, at det kan man ikke. Siden den store økonomiske krise satte ind – for mere end 10 år siden – har mange ejere opdaget, at de ikke kan komme af med en lejlighed eller et hus. Det er bestemt ikke sælgers marked mere. Og de sidder nu med store lån samtidigt med, at de kæmper med at kunne betale ejendomsskatterne. Det må være slemt for dem. Mange må alliere sig med gode advokater som for eksempel Jensen Advokatfirma. Jeg hører ofte om folk, der ikke kan betale deres boliglån og derfor er nødsaget til at flytte fra boligen, fordi den skal på tvangsauktion. Heldigvis ejer de så en anden bolig, de kan bo i og så kan de leje forgældede ud.