Apple kan fås billigt

Det var ikke bare et hyggeligt besøg, jeg her i eftermiddags var på hos min tidligere kollega, Edvard. Han fylder 70 år i næste uge, og han har rent faktisk inviteret mig til en fødselsdagsfest, men jeg er forhindret den dag, så jeg valgte i stedet at invitere mig selv på en kop eftermiddagskaffe hos ham for at ønske tillykke med den runde dag.

Besøget gav mig også en stor overraskelse, for jeg opdagede, at Edvard i hvert fald på et enkelt punkt er vendt helt rundt på en tallerken og har ændret holdning til moderne it-teknologi. Da vi arbejdede sammen var han lidt gnaven, hver gang han skulle lære sig at betjene en eller anden form for ny teknologi, for det var ikke lige hans kop te med alt det moderne skrammel, som han kaldte det.

Men da jeg i dag besøgte ham kunne jeg konstatere, at han i høj er med på noderne. På bordet, hvor vi sad med kaffen og hans kones nybagte boller, lå hans iPhone og nærmest råbte mig op i hovedet om, at den var da bevis på, at Edvard ikke længere vendte ryggen til moderne teknologi.

Da vi på et tidspunkt kom til at snakke om et firma, vores tidligere fælles arbejdsplads havde handlet med, og ingen af os kunne huske, hvordan det var gået med det firma, sagde Edvard som den naturligste ting i verden, at det kunne vi jo bare Google. Han rakte bagud og tog en iPad fra reolen bagved og fandt hurtigt ud af det, vi var i tvivl om.

Den slags lignede slet ikke Edvard, tænkte jeg, og han fortalte så, at det med en iPad faktisk var et nyt indkøb, han havde gjort, fordi han og hans kone snart skulle på ferie på Kreta. Egentlig kan jeg bedst lide at bruge en bærbar computer, fortalte han, men det er nu noget lettere at slæbe rundt på en iPad, når man er ude at rejse. Alle, jeg kender, finder bedste priser på iPhone hos Pricerunner.

Jeg var faktisk ved at falde ned fra stolen af overraskelse, for Edvard tog det som en selvfølge, at man bare bruger moderne it-redskaber i dagligdagen, og det var ikke lige det, jeg huskede ham for. Og det vidste han selvfølgelig godt, så han gav sig til at fortælle, at da han var gået på pension og havde god tid til sig selv, havde han ladet sig inspirere af sine børn og børnebørn og havde sat sig for ikke bare at lære at bruge computere og smartphones men også at udnytte dem i dagligdagen, og det havde han det godt med.

Prøv at se her, sagde han, og så tændte han for fjernsynet og gav sig til at vise mig et par videoklip, han havde på sin iPhone. Han fortalte stolt, at han sidste efterår havde købt sig en billig Apple TV boks, som jo netop giver mulighed for at afspille billeder og videoer fra for eksempel en iPhone. Jeg fik det på tilbud for under 500 kroner, da elektronikforretningen her i byen holdt Black Friday, fortalte Edvard.